Nye regler om lovpligtig tidsregistrering trådte i kraft den 1. juli. Fra denne dato blev det et krav, at alle arbejdsgivere registrerer medarbejdernes arbejdstid. Her får du et overblik over de vigtigste elementer i de nye regler.
Folketinget vedtog i starten af 2024 en lov, der gør tidsregistrering af medarbejderes arbejdstid obligatorisk for arbejdsgivere. Loven trådte i kraft den 1. juli, og berører samtlige virksomheder. Læs videre for at få indsigt i de vigtigste aspekter af de nye krav til tidsregistrering.
Hvem er omfattet af den nye lov om tidsregistrering?
Stort set alle virksomheder skal overholde kravene til tidsregistrering. Ifølge reglerne skal arbejdsgivere implementere et system, som kan registrere medarbejdernes daglige arbejdstid på en objektiv, pålidelig og tilgængelig måde.
For medarbejdere med faste arbejdstider – fx 7-15 eller 8-16 – vil det være relativt nemt at registrere arbejdstiden efter de nye regler. For medarbejdere med fleksible arbejdstider eller dem, der arbejder eksternt, kan det være mere udfordrende at føre en løbende registrering. Der findes dog effektive
tidsregistreringssystemer, der kan gøre denne proces enklere.
Hvordan overholder jeg de nye tidsregistreringskrav?
Du skal i følge loven have etableret et ”Objektivt, pålidelig og tilgængeligt system til arbejdstidsregistrering.” Der er metodefrihed i valget af system, så længe det lever op til disse krav.Din virksomhed skal finde et passende system, der er nemt for både ledelse og medarbejdere at anvende. Der findes flere gode tidsregistreringssystemer på markedet.
Hvad er baggrunden for loven?
Baggrunden for
lovkrav om tidsregistrering er en EU-dom afsagt den 14. maj 2019. Dommen kom efter en sag rejst af den spanske fagforening CCOO mod Deutsche Bank, som ikke kunne sikre overholdelse af arbejdstidsreglerne. Afgørelsen betød, at arbejdsgivere fremover skal registrere medarbejdernes daglige arbejdstid. Hensigten med dette krav er at sikre, at reglerne om maksimal ugentlig arbejdstid og hviletid bliver overholdt, og derved beskytte medarbejderne mod overarbejde og udmattelse.
Findes der undtagelser til lovpligtig tidsregistrering?
Det korte svar er ja, men det er vigtigt at være opmærksom på detaljerne. Nogle medarbejdere kan undtages fra kravene om daglig og ugentlig hviletid samt maksimal ugentlig arbejdstid ved at indgå en særlig aftale om arbejdstider over 48 timer pr. uge, den såkaldte ”opt out”. Denne aftale kan dog kun indgås, hvis der er hjemmel til det i en kollektiv overenskomst mellem de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter.
Derudover kan medarbejdere, der selv planlægger deres arbejdstid, har ledende funktioner, eller hvis arbejdet er sådan, at arbejdstiden ikke kan fastsættes på forhånd, være undtaget fra registreringskravene. Disse medarbejdere kan betegnes som "selvtilrettelæggere", og dette skal fremgå af ansættelseskontrakten. Vær dog opmærksom på, at definitionen af ”selvtilrettelægger” ikke er endeligt fastlagt i loven, og der vil derfor være behov for individuelle vurderinger. Det forventes, at brugen af denne undtagelse vil være begrænset.
Bedre arbejdsmiljø med tidsregistrering
Afslutningsvis er det værd at nævne, at præcis tidsregistrering ud over nu at være lovpligtigt også giver ledelsen indblik i medarbejdernes arbejdsforhold, hvilket kan være en fordel for alle parter. Det gør det lettere at støtte medarbejderne i at opretholde en sund balance mellem arbejde og fritid. Når arbejdstimerne holdes under kontrol, forbedres arbejdsmiljøet og risikoen for overarbejde og udbrændthed reduceres.
